Mindetale for DTK’s bestyrelsesformand Vibeke Sørensen.

Den 26. juni 2010 ved. Jane Juel Hansen

 
Jeg står her på vegne af Dansk Terrier Klub

Mandag den 7. juni  tidligt om morgenen  modtog vi den triste besked at Dansk Terrier Klubs formand Vibeke Sørensen var død om natten.

Vibeke døde efter et kort meget intenst sygeforløb.

Dansk Terrier Klub har mistet sin højt respekterede formand, mange af os har mistet en rigtig god ven og Harry har mistet sin Vibeke.

Underligt var det denne gang at modtage Terrier Nyt, hvor den første side som altid er Vibekes, med det dejlige billede af en afslappet og storsmilende Vibeke med to af sine elskede ruhårede fox’er under armen.

Vibeke kunne ikke lide det billede. ”Kan du ikke se, hvordan jeg trækker skuldrene op, det er altså ikke pænt”, mit svar var hver gang at jo det kunne  jeg godt se, men billedet stråler så meget af livsglæde, at det er et af de dejligste billeder vi har tilbage af Vibeke, så hun fik ikke sin vilje. Det betyder, at det er det  fælles billede der står stærkest hos os alle sammen i dag.

10 år fik Vibeke i formandsstolen, det betød en stabilitet og en kontinuitet i arbejdet, der ikke ses i mange andre hundeklubber.  Det har betydet at Dansk Terrier Klub står som en af de stærkeste klubber under Dansk Kennel Klub, der blev overalt  lyttet til Vibekes stemme.

Det var ikke for ingenting, at Vibeke havde terrier. Hun kunne som terrieren være afslappet i et sofahjørne til en hyggestund med gode venner og familie, men hørte hun den mindste mislyd et sted ude i periferien, så var alle hendes terriersanser vakt og hun stod på tåspidserne indtil den var ordnet og der igen var bragt ro i flokken. Med en utrættelig vilje og energi samlede hun i løbet af sine 10 år i formandssædet Dansk terrier Klub til en stærk  forenet organisation, der stod respekt om.

Vibeke besluttede meget tidligt, at hun kunne ikke være en ”ordentlig” formand, hvis ikke hun kendte hvert et hjørne i den organisation hun bestyrede.  Hun kørte landet tyndt  for at deltage aktivt eller som tilskuer til racemøder, gravprøver, skuer, mentaltest og meget meget andet. Hun hjalp med råd og vejledning når der var brug for det, hun støttede op om alt det arbejde der foregår  inden for klubben.

Vibeke kæmpede for sine synspunkter og ideer, og da hendes medlemmer også hører til terrierracerne og derfor kæmpede ligeså hårdt for deres meninger  ja, så kunne bølgerne fra tid til anden gå højt. Men Vibeke var altid en person, man kunne vende tilbage til uden nag, trofast mod dem, der var trofaste mod hende.

Det sidste år brugte Vibeke mange kræfter på støtte i kampen mod regeringens forslag om forbud af forskellige hunderacer, hvor nogle er registreret i Dansk terrier Klub. Selv i denne kamp formåede hun at få alle til at stå sammen og  forstå, at her kæmpede vi alle på samme side mod en uigennemtænkt restriktion, det var en fælles sag og ikke en sag der kun angik nogle få.

I dag vil vi alle savne Vibekes energiske ankomst, klædt på i afstemte farver og med håret perfekt lagt i bølger og krøller, hilsende til højre og venstre,  med et dask på hundeburene, når fox’erne blev for højrøstede.

Mange har sagt, at denne udstilling aldrig kunne blive den samme uden Vibeke…det har de ret i, hun er stærkt savnet, og vi synes jo heller ikke det er helt retfærdig, at hun ikke skulle have lov at opleve denne dag. Ingen på sygehuset i Hjørring er uvidende om, at dagen i dag var Vibekes drøm. Hun fortalte alle om disse 3 udstillingsdage, og hun samlede alle sine terrierkræfter i kampen for at kunne møde op og være med her. Det ville ikke lykkes.

Den 8. maj var vi samlede til breefing om udstillingerne i DTK , det var Vibekes sidste officielle møde. 

Vibekes allersidste ord inden vi gik hjem  var:  Det skal blive et brag af en udstilling….. så lad os i dag alle forene os og opfylde hendes sidste ønske

Dagen i dag skal blive uforglemmelig og et brag af en udstilling.

Tak for jeres opmærksomhed.

Jeg vil bede jer holde 1 min. Stilhed for Vibeke Sørensen.

I am here on behalf of The Danish Terrier Club.

In the early hours of Monday the 7th of June, 2010 we received the sad message that the chairman of The Danish Terrier Club - Vibeke Sørensen - had died during the night.

Vibeke died after a short, but very intense period of illness.

The Danish Terrier Club has lost its highly respected chairman. Many of us have lost a dear friend. Harry has lost his Vibeke.

It was very strange to receive the latest edition of Terrier News in which the first page as always belonged to Vibeke with the lovely picture of her - relaxed and smiling happily in the company of her beloved wire-haired Foxes.

Vibeke didn't particularly like that picture. "Don't you see how I pull up my shoulders, it really doesn't look good", she used to say to me.  Each time I told her that - yes, I could see that , but more importantly that particular picture oozes of 'joie de vivre' and cheerfulness. So she never had her way with it. It is one of the loveliest pictures we have of Vibeke.  It represents the  image of her that is shared by all of us here today.   

Vibeke was chairman for 10 years, which meant a stability and continuity  in our work which is rarely seen in other dog associations. Because of that, the Danish Terrier Club is one of the strongest within Dansk Kennel Klub. When Vibeke spoke, everybody listened.

Indeed, it is no wonder that  Vibeke chose terriers as her breed. Just like a terrier she could be relaxed - curled up in the best corner of the couch enjoying a cozy moment with family and good friends. However - if she heard even the slightest missound coming from somewhere, she was instantly alert - all her 'terrier senses'  would be aroused, and she would be on her toes until things were fixed and order had been reestablished in her pack. With her will and tireless energy, she managed to shape the Danish Terrier Club into a strongly united organization which is highly respected.

Early on Vibeke decided, that in order to be a proper chairman she would have to know each and every corner of the organization she chaired. She drove all over the country to participate - actively or as an onlooker - in meetings, shows, mental health tests and so much more. She gave advice and guidance when needed. She supported all of the work that is being done within the Club.

Vibeke fought hard for her views and ideas. As her members also belong to the terrier breed and consequently fought equally hard for their views, well - frankly feelings could run high from time to time. But Vibeke carried no grudge and you could always come back to her - true to those who were true to her.

During her last year, Vibeke spent a lot of time and effort supporting the battle against the Government's bill to put a ban on a number of dog breeds - some of which are registered in the Danish Terrier Club.  Even in this fight she managed to make members join forces and realize that in this battle we were all fighting together against an inconsiderate restriction. It was a joint cause for all members  - not one only relevant to a few.

Today  we shall all miss Vibeke's energetic arrival - dressed in matching colours, her hair perfectly styled in waves and curles - greeting everybody on her way and giving the dog cages a slap whenever the foxes became too loud.

A lot of people have said that this show would never be the same without Vibeke - and they are right! She is greatly missed. It is not fair that she was not allowed to be here today. I can tell you, that everybody at the hospital in Hjørring knew that this day was Vibeke's dream. She told everybody about these three days of exhibition and she gathered all her terrier powers in her struggle to be able to come here today. Sadly, she did not succeed.

On May the 8th we were all gathered for a breefing about the shows - it turned out to be Vibeke's last official meeting. her very last words before we all went home were: Let this be one heck of a show!  So today - let us all unite and make Vibeke's last wish come true. Let's make this day unforgettable - and one heck of a show!

Thank you for your attention.

I ask you please to join me in 1 minute of silence in honor of Vibeke Sørensen.